Dette er ikke en anmeldelse!
En sollys Sommerdag begrov de hende ved Sørens Side, og udover det blanke Sund og de korngyldne Marker, sang det fattige Ligfølge, træt af Varmen, uden Sorg og uden Tanke…
(fra afslutningen på J.P. Jacobsen: “Fru Marie Grubbe”)
Trods sin død i 1718 synes Marie Grubbe at være udødelig. Hun er i hvert fald udødelig i dansk litteratur.
Det var Ludvig Holberg, der fik øje på hende og gav hendes særegne skæbne liv og stemme i sin Epistel 89. Det turde være velkendt at mange forfattere siden Holbergs tid har skrevet om hende.
Den historiske Marie ved vi ikke meget om, men fiktionens Marie kender vi fra førnævnte Holberg, St. St. Blicher, H.C. Andersen, Juliane Preisler og mange flere – ikke mindst (næsten mest!) J.P. Jacobsen, der i romanen “Fru Marie Grubbe – interiører fra det syttende Aarhundrede” skrev sig ind i en kvindes psyke og følelsesliv. Denne roman står stadigvæk umådelig stærkt i dansk litteraturhistorie.
Nu har forfatteren Lone Hørslev også gjort det. Skrevet en roman om Marie Grubbe. Denne roman har i efteråret 2014 fået en række fine anmeldelser for sin forfriskende tilgang til figuren Marie. Det fornemmes tydeligt at J.P. Jacobsens roman ligger som en inspiration og afsæt for Hørslevs roman.
Tillad et citat af Lilian Munk Rasmussen, som i sin anmeldelse i Politiken af Hørslevs roman skrev:
Hatten af og stor falbelade!
Romanen “Dyrets år” anmeldes i næste nummer af Jacobsen Selskabet skriftserie “Jacobseniana”, som udkommer i begyndelsen af marts 2015.
Lone Hørslev: Dyrets år. Forlaget C&K, 2014